21. nov. 2025

Invitation: Mød Dansk Producerforbund i Aarhus

Netværksmøde i Aarhus: Mød bestyrelsen den 4. december

Billede til nyheden Invitation: Mød Dansk Producerforbund i Aarhus

Producere i Vestdanmark får nu mulighed for at møde medlemmer af Dansk Producerforbunds bestyrelse, når Filmby Aarhus inviterer til et åbent netværksmøde torsdag den 4. december kl. 15.00.

Mødet holdes lokalt i Filmbyen og giver producere i området mulighed for at høre mere om de mærkesager, vi arbejder med – fra arbejdsvilkår og organisering til synlighed i branchen. Bestyrelsen vil også gerne høre jer: Hvad fylder i jeres arbejdsliv? Hvilke udfordringer møder I? Og hvad bør forbundet konkret prioritere fremadrettet?

Der bliver desuden mulighed for at få en opdatering på arbejdet i fagforeningen og høre mere om, hvad medlemskabet giver adgang til.

Praktisk info

Torsdag den 4. december kl. 15.00–16.00
Mødelokale 4, Filmbyen 21, 3. sal, Aarhus C

Ingen tilmelding nødvendig – mød blot op

Efter mødet er alle velkomne til at gå med til Filmby Aarhus’ julebar i Dabba Kanteen, hvor der serveres gratis æbleskiver og gløgg til gode priser.

Relaterede nyheder